Rensestykker

HVOR MANGE VATRONDELLER BRUGER DU PÅ ET ÅR?

Sikkert 600-700 stk. Hvorfor ikke lave dine egne?

Du kan sy dem, du kan strikke dem, eller du kan hækle dem.

Her er to eksempler på hæklede modeller. Den ene type er ikke spor runde, så man kan man vel ikke kalde det for en rondel, og selv om den er lavet af bomuld, er den jo ikke lavet af vat. Hvad mon den så hedder?

Rensepude, bomuldsstykke, cleaning pad, eye pad, rensestykke, cotton square ….. ?

Lige meget. Ideen er, at du fremstiller dine egne, og bruger dem igen og igen. De er også fine at give som en lille gave.
De rene stykker kan opbevares i en skuffe eller måske stilles til pynt, og efterhånden som de bliver snavsede, puttes i en lille vaskepose, som du enten hækler af bomuldsgarn, eller syr af en stofrest. De traditionelle vaskeposer fra supermarkedet afgiver Micro plast hver gang de bliver vasket, så de er ikke meget bevendt.

Jeg har fundet et par gamle smørebrætter i genbrugsforretningen, skåret dem ud i kvadrater og slået et søm i.
Da jeg hæklede rensestykkerne, lavede jeg et lille hul i det ene hjørne på hver enkelt, så de kan trækkes ned over sømmet. Nu kan de stå og pynte lidt, senere ryger de måske ned i skuffen, og så tager jeg dem derfra. De er nemme at lave, men du får lige opskriften her på de firkantede.

Opskrift på firkantet rensestykke:

Start med at slå 15 lm. op.

    1. rk.: Hækl 15 stm. vend m. en lm.
    1. rk.: Hækl stm. Husk at vende med en lm.
  1. 5. 6. 7. 8. rk.: Ligesom rk.
  2. 9. rk.: Hækl 2 stm. Hækl 3 luftmasker der hæftes i 4. stm. Fortsæt rk. ud med  stm. og vend med en lm.
  3. 10. rk.  Hækl stm. ned i de 3 fra forrige omg. Så har du dannet hullet i hjørnet.  Fortsæt rækken ud med stm.

 Go’ arbejdslyst

Share your thoughts